Hastighedsplaner
Se udvalgte og generelle referencer om hastighedsplanlægning.
Man kan ofte opnå forbedringer ved at tilpasse den skiltede
hastighed efter omgivelserne og konkrete problemsteder.
VIA TRAFIK har gennemført flere projekter om hastighed fra idéfase gennem beslutningsproces frem til udførelse, herunder:
- Kortlægning og udpegning af problemer
- Udarbejdelse af forslag til virkemidler
- Planer og projekttegninger for hastighedszoner og fartdæmpere
- Inddragelse og samarbejde med borgere
- Efterfølgende projektevaluering
En hastighedsplan tager ofte udgangspunkt i en kortlægning af vejnettet, hvor problemer med trafiksikkerhed og vejudformning sammenholdes med målsætninger mht. trafiksikkerhed og trafikmiljø. Herefter klassificeres hastighederne på hele vejnettet efter vejudformning, omgivelser og trafiksikkerhedsmæssig risiko.
En Hastighedszone
adskiller sig fra traditionel trafiksanering ved at der etableres en
generel hastighedsbegrænsning i hele boligområder vha. zonetavler på fx
40 km/t, der anvendes færre hastighedsdæmpende foranstaltninger,
områdets beboere inddrages i højere grad ved planlægningen af projektet
og informationsniveauet er højt.
