Sections
 

VIA TRAFIK

 

Motorvejstilslutninger i Ishøj

Print version
Analyse af kapacitet og signalforhold
Motorvejstilslutninger i Ishøj


Emne: Fremkommelighed og trafiksimulering
Klient: Ishøj Kommune
Årstal: 2007, 2008

Borgerne i Ishøj Kommune oplever ofte køer på motorvejsfrakørslerne og i rampekrydsene på Ishøj Stationsvej. Problemet har været stigende som følge af anlægsarbejderne med udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen mellem Hundige og Greve Syd.

Samtidig er Ishøj Erhvervsområde, som ligger midt imellem de to frakørsler ved Ishøj Stationsvej, under hastig omdannelse med nye butikker og erhverv, der skaber yderligere trafik. Selvom trafikken på frakørslerne må forventes at falde, når den udvidede motorvej åbnes i efteråret 2008, ønsker Ishøj Kommune at sikre tilstrækkelig kapacitet i rampekrydsene.

Derfor har VIA TRAFIK undersøgt afviklingsproblemerne i eftermiddagsspidstimen, analyseret nuværende kapacitetsreserve, og belyst mulighederne for at optimere trafikafviklingen til og fra de to tilslutningsanlæg ved Ishøj Stationsvej.

Analysen er udmundet i en række forslag til fysiske og signaltekniske forbedringer på kort og på lang sigt. Analysen er anvendt i en dialog med Vejdirektoratet om mulige forbedringer.

Kontaktperson hos klienten: Erling Skovgaard-Holm, Centerchef for Park & Vej, Ishøj Kommune