Sections
 

VIA TRAFIK

 

Hastighedszoner i Indre By og på Christianshavn

Print version
Projektforslag, borgerinddragelse og detailprojekt
Hastighedszoner i Indre By og på Christianshavn


Emne: Trafiksanering, Færdselssikkerhed, Borgerinddragelse og formidling, Fartdæmpning, Hastighedsplanlægning
Klient: Københavns Kommune
Årstal: 2007, 2008

Københavns Kommune har en målsætning om at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken med 40 % inden udgangen af år 2012. Et af mid­ler­ne til at opnå dette mål er at udføre hastighedszoner med lokal hastihedsberænsning på 40 km/t for lokalveje i bo­ligområder.

VIA TRAFIK har udført projektforslag, borgerinddragelse og detailprojekt for projektområdet, der omfatter hele Indre By (inden for søerne på nær Middelalderbyen, der allerede er hastighedszone) samt Christianshavn.

I området er enkelte veje allerede fartdæmpet til 30 km/t som vejledende hastighed.

Hele projektområdet er blevet opdelt i 12 hastighedszoner, der udgør selvstændige zoner, som naturligt afgrænses af de større trafikveje.

Der er foreslået fartdæmpende foranstaltninger i form af:

  • Bump
  • Vejindsnævringer i forskellige udformninger
  • Forsætninger
  • Midterheller

Generelt i hele området markerer zonetavler med angivelse af 40 km/t lokal hastighedsbegrænsning indgangene til hastighedszonerne. For tre afgrænsede områder er der imidlertid søgt Justitsministeriet om godkendelse af zoner med 30 km/t lokal hastighedsbegrænsning.

Projektforslaget er blevet til gennem en dialog med de fremmødte borgere på et bor­germøde i starten af december 2007. Der er endvidere afholdt møder med Københavns Politi og Movia ved udarbejdelsen af projektforslaget, ligesom disse parter også er hørt angående det endelige detailprojekt.

Hastighedszonerne anlægges i 2008 og 2009.