Tung Trafik i Københavns Kommune
Print versionTiltag for regulering af lastbiltrafikken i Københavns Kommune

Emne: Trafikplanlægning, Fartdæmpning, Hastighedsplanlægning, Færdselssikkerhed, Trafikmiljø, Fremkommelighed og trafiksimulering
Klient: Københavns Kommune
Årstal: 2010
Som led i bestræbelserne på at reducere antallet af uheld mellem lastbiler og lette trafikanter i København, har VIA TRAFIK i samarbejde med M&B udarbejdet vurdering af en række scenarier for regulering af lastbiltrafikken i kommunen:
0: Etablering af anbefalet rutenet for lastbiler langs udvalgte overordnede trafikveje, benævnt ”rødt rutenet”.
Scenarie 0 forudsættes indført som et grundelement inden etablering af hvert af scenarierne 1–5.
- Etablering af generel 40 km/h-zone i hele Københavns Kommune, dog med undtagelser i form af 50 km/h langs anbefalet rutenet. Lokalt kan der forekomme højere skiltede hastigheder.
- Indførelse af standsningsforbudszoner (max. 24 tons) i delområder (som nuværende zone i Middelalderbyen).
- Etablering af højresvingsforbud fra anbefalet rutenet.
- Indførelse af tidsrestriktioner. Restriktionerne kan indføres generelt eller kun i strøggader.
- Indførelse af zoner, hvor kun lastbiler med lavt placeret førerhus må køre.
- Indførelse af max. 18 tons kørselsforbudszone i Københavns Kommune.
Vurderingen har været medvirkende til at danne et teknisk- og politisk beslutningsgrundlag for, hvilke af de udvalgte scenarier der skal viderebearbejdes.