Byomdannelse af Slagterigrunden i Bjerringbro
Print versionJuul og Frost Arkitekter har udarbejdet dispositionsplan for byudvikling af det gamle slagteriområde i Bjerringbro. Området omdannes til bolig- og butiksområde. Ved at opføre etageboliger, rækkehuse, en discountbutik samt butikker med arealkrævende varegrupper genereres en stor mængde trafik til Slagterigrunden.
VIA TRAFIK bistod med anbefalinger til hvordan trafikken kan afvikles i projektområdet samt i Bjerringbro centrum. VIA TRAFIK rådgav desuden om parkerings- og vareleveringsforhold.
I forbindelse med omdannelsen af slagterigrunden ønsker Viborg Kommune at der afsættes areal til at busterminalen kan forbedres.
VIA TRAFIK skitserede en busterminal med ensrettet trafik. Den skitserede busterminal blev gennemkørt med digitale kørselssimuleringer for at sikre at der afsættes tilstrækkelige arealer til terminalen. Den skitserede trafikterminal vil medføre mere overskuelige forhold og en bedre trafiksikkerhed i forhold til i dag.